Turneen med Høj sol over Aarhus er slut :-)
I 2026 havde vi fuld fokus på vores hjemby Århus med hyldestkoncerten, HØJ SOL OVER AARHUS. Det var en varm, kærlig og medrivende hyldest til musikken, der strømmede ud fra landets næststørste by i guldalderårene i 80'erne.
Omdrejningspunktet i HØJ SOL OVER AARHUS var de år i 80’erne, hvor den aarhusianske musikscene satte dagsordenen i hele landet, og der stod “Århus” på alt og det hele. I alt kan der opleves 40 af de største og mest elskede hits fra Århus af bl.a. TV-2, Gnags, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig, Lars H.U.G og mange flere. En aften, som berørte og begejstrede, og hver aften endte med at alle, uanset hvor man kom fra, ville med "hjem til Aarhus" og "lukke sine øjne i Aarhus".